GN ReSound lancerer i dag et teknologisk gennembrud i høreapparatsindustrien:

ReSound LiNX og det tilsvarende Beltone First – verdens første Made for iPhone høreapparater.

Baseret på det nye SmartRange chipsæt og tredje generation af 2,4 GHz-teknologien styrker ReSound LiNX en række af GN ReSounds førende teknologier:

– Anvender en opgraderet version af Surround Sound by ReSoundT – teknologien bag lydprocesseringen, der anvendes i ReSound VersoT og skaber lydkvalitet, der har modtaget stor anerkendelse

– Lanceres som GN ReSounds mindste trådløse receiver-in-the-ear høreapparat – samtidig med at det er kraftigt nok til at kunne anvendes til 90% af alle høretab

– Made for iPhone -forbindelsen muliggør direkte streaming af lyd fra en iPhone, iPad eller iPod Touch. Det giver brugeren mulighed for at anvende sine høreapparater som trådløse høretelefoner til at tale i telefon, lytte til film og musik i høj stereokvalitet uden behov for yderligere fjernbetjening eller andre kropsbårne apparater

– Brugerne opnår væsentlige audiologiske – og praktiske – fordele ved den medfølgende ReSound SmartT app. Brugerne kan tilpasse deres foretrukne lydniveau samt diskant- og bas-indstillinger direkte via iPhonen og bruge geo-tagging til at tildele og tilpasse høreapparatsindstillingerne til akustikken på hyppigt besøgte steder såsom i hjemmet, på arbejdet, i de foretrukne restauranter mm. ReSound Smart(TM) app har også en “find mit høreapparat’ funktion for at hjælpe brugerne med at lokalisere deres høreapparater, hvis de er blevet forlagt.

Den globale lancering blev igangsat i dag ved en begivenhed i New York med CEO i GN ReSound, Lars Viksmoen, som vært. Lanceringen starter i Nordamerika og vil blive gennemført på alle primære markeder over de næste få måneder. ReSound LiNXT og Beltone FirstT vil blive lanceret til en højere pris sammenlignet med ReSound VersoT og Beltone PromiseT.

Lars Viksmoen, CEO i GN ReSound, siger: “Med ReSound LiNX og Beltone First flytter vi endnu engang grænserne for, hvad der er blevet anset som værende muligt for høreapparatsteknologier. Vi så en mulighed for at skabe verdens bedste høreapparat ved at forene GN ReSounds livsforandrende teknologier med den globale udbredelse af iPhone, iPad og iPod Touch”.

Den finansielle indvirkning fra lanceringen af ReSound LinxT og Beltone FirstT er allerede inkluderet i forventningerne til 2014, som annonceret i Årsrapport 2013.

GN ReSound har bevidst annonceret forventningerne til den organiske vækst i 2014 som et åbent interval (“mere end 6%”), idet GN ser mulighed for yderligere omsætningspotentiale ved denne banebrydende teknologi.

Kilde: Euroinvestor