Hvis du er blevet diagnosticeret med søvn apnø, kan det være en god idé at bestille tid hos en høre-specialist.

Forskere undersøger løbende sammenhængen imellem søvn apnø og høretab. Flere undersøgelser, der er blevet udgivet i løbet af de seneste år påviser, at de to lidelser er stærkt forbundet.

En undersøgelse af omkring 14.000 personer viste, at hørenedsættelse var mere udbredt blandt personer, der har en højere BMI, snorker og lider af en alvorlig søvn apnø.

Forsøgspersonerne blev testet for søvn apnø i deres hjem og fik foretaget en høretest hos specialister.

Et andet – mindre forsøg – viste, at der blandt personer, der lider af invaliderende søvn apnø – altså dem, der har det laveste ilt-niveau – havde en større sandsynlighed for at have en hørenedsættelse.

Hvad er søvn apnø?

Der findes forskellige typer af søvn apnø, men den mest udbredte er obstructive sleep apnea (OSA). Denne form for søvn apnø opstår, når muskler og væv i patients luftveje falder sammen og dermed blokerer for åndedrættet.

Det medfører, at personen snorker og vågner hyppigt, fordi vedkommende ikke kan få vejret. Symptomerne på lidelsen er:

  • Snorken
  • Gispen efter vejret
  • Kvælningsfornemmelse under søvn
  • Massiv træthed i løbet af dagen
  • Hovedpine om morgenen
  • Irritabilitet
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Hukommelsesvanskeligheder
  • Humørsvingninger
  • Tørhed i halsen om morgenen.

Søvn apnø bør behandles, da det ikke kun medfører udmattelse, men også belaster hjertet og øger risikoen for hjertesygdomme.

Hvordan hænger søvn apnø og høretab sammen?

Det er ikke bevist, at søvn apnø direkte forårsager høretab. Men søvn apnø reducerer blodtilførslen til ørerne, som kræver en sund og tilstrækkelig tilførsel af blod, for at det virker ordentligt. Mange års højlydt snorken kan føre til permanent skade på ørernes sensitive hårceller, hvilket kan føre til sensorineuralt høretab, som er den mest udbredte type af hørenedsættelse.

Hørespecialister har i nogen tid kendt til, at kredsløbsforstyrrelser kan medføre høretab. Undersøgelser indikerer, at de, der lider af hjertesygdomme, har mere end 50 procents risiko for at få en form for hørenedsættelse.

Ifølge den amerikanske diabetesforening er patienter med diabetes dobbelt så udsat for at få et høretab end dem, der ikke har diabetes. Rygere har en større sandsynlighed for at udvikle høretab, fordi rygning reducerer iltniveauet i det indre øre. Ubehandlet højt blodtryk kan også føre til høretab eller tinnitus, som også er kendt som en susen eller en ringen for ørerne.

Begge dele kan have en negativ indflydelse på sociale forhold.

Ud over at øge din risiko for mange forskellige typer af helbredsnedsættelser, så kan både høretab og søvn apnø have en meget negativ indflydelse på dit private forhold. Sengepartnere er ofte de første til at opdage, at en person lider af søvn apnø. Og snorken og rastløshed hos partneren giver også den anden part søvnmangel. Når der så kommer et høretab oveni, så får du både mange frustrationer og dårlig kommunikation.

Hvad med tinnitus og søvn apnø?

Det er velkendt, at tinnitus eller konstant susen eller ringen for ørerne, kan gøre det svært at sove, og det kan medføre søvnløshed. Men hvordan kan det hænge sammen med søvn apnø? Der er generelt ikke blevet forsket meget i søvn apnø og høretab – og endnu mindre når det kommer til tinnitus.

Men i 2017 blev der lavet en case-control undersøgelse i Taiwan, som specifikt så på den problemstilling. Den viste, at “risikoen for tinnitus var markant højere” blandt midaldrende og ældre mennesker “med søvnforstyrrelser, især med søvn apnø”.

Man ved ikke, om det er det ene, der forårsager det andet – eller omvendt, eller om andre faktorer, som for eksempel genetik eller livsstil øger en persons risiko for begge lidelser.

Vi ved dog, at behandling af søvn apnø øger chancen for en bedre nattesøvn og dermed reducerer udmattelse og stress i patientens liv, hvilket også er godt for patienter, der lider af tinnitus.

Det kan behandles

Hvis du har en mistanke om, at du lider af søvn apnø, så få en tid hos din læge. En behandling kan blandt andet være nogle livsstilsændringer som vægttab, rygestop, brug af en maskine, der kan hjælpe din vejrtrækning om natten, medicin til at holde dig friskere i løbet af dagen og/eller en operation til at fjerne en blokering i luftvejene.

Samtidig kan en hørespecialist tjekke din hørelse, og hvis det er nødvendigt, kan du få et høreapparat, så du kan høre bedre. Mange hørespecialister kan også hjælpe dig i forbindelse med tinnitus.