Signia (som er det nye navn for Siemens høreapparater) har netop introduceret en ny platform som er tiltænkt de såkaldte “ermerging markets” som de kalder Lotus. Høreapparaterne er designet så de kan tilpasses uden en uddannet hørespecialist. Faktisk er deres egen udmelding at alle efter en halv times uddannelse kan tilpasse disse apparater.

Det er vigtigt her at fastslå at der ikke er tale om de såkaldte OTC (Over The Counter) høreapparater. Lotus er en løsning til områder af verden hvor det i bedste fald er vanskeligt at komme i nærheden af en uddannet hørespecialist. Op til 90 procent af alle personer med reduceret hørelse i mange Afrikanske, Asiatiske og Sydamerikanske lande har ingen adgang til høreapparater. Signia udviklede det nye produkt Lotus til disse områder af verden. Ikke desto mindre fik det os til at tænke lidt her på kontoret.

Helt grundlæggende kunne denne høreapparatteknologi sagtens implementeres i Over The Counter høreapparater. Hvis alle kan tilpasse dem efter en halv times træning, betyder det vel også at du kan, ikke ? Det er svært at svare andet end ja til.

Hvorfor skulle Signia være de første ?

Mens Siemens høreapparater har været fremme i meget lang tid, så har Sivantos (det hedder virksomheden som købte dem, og nu kalder deres høreapparater for Signia – ja, vi er lidt forvirrede over deres navne engang imellem også) ikke rigtigt noget arv at bære rundt på. Det gør dem til en interessant virksomhed at holde øje med. De har bibragt en del ny teknologi – vel at mærke teknologi som er markant anderledes end hvad vi ser fra de øvrige spillere i industrien. For eksempel deres telemedicin løsning som vi også nok skal lave en artikel om.

Grundlæggende giver app´en muliged for at finjustere og ovenikøbet fjernjustere høreapparatet hvis høreapparatet er købt af en hørespecialist som benytter systemet. Det betyder at kunderne ikke engang behøves at komme ned i klinikken for at få reguleret dere høreapparat. Det er da rimeligt nytænkende brug af teknologien skulle jeg mene. Der er i hvert fald ingen af de andre mærker der har gjort det.

Jeg tror at hos de andre høreapparat mærker har man været nervøse for at introducere denne form for teknologi. Frygt for rekationen fra hørespecialisterne. Det virker som om Sivantos synes det var en god ide, og så gjorde de det. Som nævnt kan det være den “manglende” historik, som medfører at de kan træffe beslutninger baseret på hvad der er godt for brugeren og hørespecialisten – ikke nødvendigvis ud fra hvordan de måske tror hørespeicalisterne vil reagere. Det synes vi umiddelbart er en god ting.

Det virker altså som om at de har gjort nogle rimeligt ekstraordinære ting med Siemens høreapparater siden de tog over. På det seneste har det virket som om de er med helt fremme.

OTC, Godt eller skidt?

Vi kan ikke give dig de vise sten, vi ved ikke om OTC vil være godt eller skidt. Umiddelbart så hvis de nuværende høreapparatproducenter er involveret i OTC apparater, så er det nok ikke så skidt. Det er vi dog nok nogle af de få hørespecialister der synes – derfor har vi også tænkt os at skrive en hel artikel om det snarest.

Vi ser ikke OTC høreapparater som en trussel mod vores levebrød, tværtimod så tror vi at det vil hjælpe os til at levere bedre hørelse til flere mennesker. Det kan også være medvirkende til at flere mennesker afprøver forstærkning af deres hørelse, hvilket også må siges at være positivt.

Er det så Signia, der kommer til at gøre det, det kan vi heller ikke svare på, men det er da et interessant spørgsmål. Faktisk er OTC høreapparater lige blevet lovlige i USA. Umiddelbart så ser det ud til at af alle høreapparatmærkerne så er Signia det bedste bud ud fra deres nuværende måde at agere på. Vi opdaterer dig naturligvis så snart der sker noget nyt.